2024

Grundejerforeningen Gunilshøj Vest. Nyhedsbrev februar 2024

 

Det er tid til generalforsamling i vores grundejerforening.

Dette sker tirsdag den 23. april 2024 kl. 19.00 i den lille sal ved Virklund fritidscenter.


Dagsorden

 

  • Valg af dirigent
  • Formandens beretning for det forgangne år
  • Aflæggelse af regnskab, inkl. forvaltning af formue (se vedhæftet), godkendelse af regnskab for 2023 og budget for 2024 (Kasserer Birgit Jensen)
  • Bestyrelsen foreslår, at vi fastholder det årlige kontingent på 1.500 kr. (Bestyrelsen)
  • Snerydning – hvordan har niveauet været i år? (Bestyrelsen)
  • Bestyrelsen lægger op til en snak om vandproblemerne på skolestien og øvrige områder (Bestyrelsen)
  • Oprettelse af lokal Facebookgruppe – ”Gunilshøjvest” (Bestyrelsen)

  • Indkomne forslag til dagsorden

  • Spørgsmål om beskæring i vores områder ved Jens Aage Sandberg
  • Fældning af træer på grundejerforeningens områder ved Inge Døssing
  • Blomster i rabatterne langs Gunilsskov og rundkørslen ved Ulla Jørgensen

 

  • Valg af bestyrelsesmedlemmer

 

Formand og webmaster Stefano Indraccolo     Ikke på valg                       

Næstformand Henrik Hornemann                     Ikke på valg                       

Medlem og sekretær Mads Kidmose                På valg                                Modtager ikke genvalg

Medlem og kasserer Birgit Jensen                    Ikke på valg                       

Medlem Frank Søgaard Jensen                        På valg                               Fraflytter foreningen                                

  1. suppleant Birgitte Kjær På valg                                                           Modtager genvalg
  2. suppleant Jens Mortensen På valg                                                     Modtager genvalg

 

  • Valg af revisor og suppleant

     Revisor Michael Jensen                                   På valg                               Modtager genvalg
     Revisorsuppleant                                              Ukendt                                Skal vælges

 

  • Eventuelt

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen


______________________________

Referat af Generalforsamling I Grundejer foreningen Gunilshøj Vest d. 23.04.2024

 

 

Deltagere:

Bestyrelsen ved Frank Jensen, Henrik Hornemann, Stefano Indraccolo, Birgit Jensen, Mads Kidmose

Dertil stort fremmøde i den store sal.

 

Valg af dirigent

Dorit Trangbæk Gunilshøjvej 249

Dirigent fastslår at generalforsamling er lovlig ifht indkaldelse og omdeling af program samt regnskab.

 

Formandens beretning:

Vi har i det forgangne år afholdt 3 bestyrelsesmøder. Emnerne har primært handlet om beskæring af områderne og vandproblemer.

 

Vi har fået foretaget en beskæring af træerne til venstre for skolestien ved Gunilsskov 39, da der dels var et træ som havde delt sig, og der dels stod et lærketræ, som iflg. fagmændene har en tendens at blive voldsomt store – og så er de ikke særlig stabile i stormvejr.

 

Vi har fået fejet vejene, og jeg har også bedt om at få fejet skolestien, men der skulle en mindre maskine til, som han ville komme tilbage med hvornår det kunne lade sig gøre.

 

Det har tidligere været sådan, at bestyrelsen foretog en markvandring og udpegede områder, som i det ene eller det andet omfang trængte til en hånd. Det kunne enten være via beskæring, arbejde af forskellig art, indkøb af forskellige materialer eller vedligeholdelse.

Bestyrelsen har besluttet, at invitere alle interesserede med på markvandring på en ikke en endnu ikke oplyst dato. Det er dog stadig sådan, at bestyrelsen ønsker at holde udgifter til beskæring, som vi ikke selv kan afholde, på et minimum. Det er omkostningstungt og koster foreningen mange penge. Så der vil fortsat være et hensyn at tage til sikkerheden, men vi ønsker heller ikke at skabe en præcedens for at vi fælder for den enkelte grundejers ønske om mere lys eller ”kosmetiske” hensyn.

 

Udover den fælles markvandring, så vil vi også invitere til en fælles arbejdsdag, hvor vi arbejder med de eventuelle forslag, som er kommet ind på markvandringen. Bestyrelsen vil inden have informeret omkring hvad arbejde, som skal udføres.

 

Som I nok alle har oplevet, så er der en del problemer med vand på skolestien og på fællespladsen ved hestemarken. Vi havde tidligere en entreprenør ude at kigge på problemet, og her var meldingen, at hele arealet skal grubbes, og det ville ikke nødvendigvis afhjælpe problemet, da vandspejlet står så højt på hestemarken. Det tilbud, som tidligere blev indhentet, krævede tilladelse til at koble på kloakken, hvilket der ikke gives tilladelse til.

 

Oven på det møde med entreprenøren har jeg haft skrevet frem og tilbage med kommunen, og en kold og regnfuld martsdag, havde vi to repræsentanter fra kommunen forbi. Den ene kunne godt se problemerne, men havde ingen forslag, den anden var langt mere imødekommende, og vi kom der fra med 3 konkrete tiltag til hvordan vi kan mindske vandet på skolestien.

  1. At vi må anlægge en kloak på skolestien, (som burde have været der fra starten af, da vandet ikke kan løbe nogle steder hen). Dette afventer har Silkeborg Forsyning vendt tomlen ned til, og sendt os mod kommunen igen. Jeg tager dog snakken, med vedkommende, som jeg er henvist til.. Derefter skal vi kontakt med skov og naturstyrelsen omkring at få langt nogle render på tværs af stien ned mod os. Det bør også kunne tage noget, og endelig er vi kontakt med Lars Kielsgård om at få rengjort og vedligeholdt dræn / faskine oppe af stien mod hestemarken. Dette afventer jeg fortsat en tilbagemelding på. Jeg har talt med Kristian Kildsgård i dag, og han ville vende tilbage.

 

På sidste generalforsamling snakkede vi om muligheden for at skifte Parcelhus ejernes landsforening ud med Vores Forening. Et digitalt alternativt, som bla. Understøttede PBS, mailadresser mv. Vi har indtil videre ikke gjort alvor af skiftet, da det kræver et vist arbejde med at vedligeholde et kartotek af mailadresser. Vi har dog fået en aftale i stand om, at Landsforeningen fremadrettet sender os en liste med girokort, også printer og omdeler vi del selv. Med de nye portopriser vil der være en besparelse for foreningen der. Der indkøbes en printer til foreningen, som følger kassereren.

 

Bestyrelsen opretter en Facebook-gruppen med formålet at informere grundejere. Vi har ikke helt besluttet os til endnu, hvor meget det skal være mulighed for medlemmer at slå op på siden, eller det kun skal være information om f.eks. tjek din postkasse for girokort, arbejdsdag mv. Den er oprettet, og kan søges frem på Facebook.

 

Der er blevet indhentet et sponsorat fra Nordea-fonden til div haveredskaber. Arbejdet, anført af Jane. Arbejdsgruppen vil dele information om hvad der er indkøbt og hvordan det er tilgængeligt for medlemmer af grundejerforeningen.

 

Forslag om blomsterbeplantning i rabat på Gunilsskov og rundkørsel. Grundejerforeningen kan støtte et samlet blomsterbed. Vi ønsker ikke delvist/enkeltvis beplantning.

Alternativt kan vi foreslå at udpege blomsterområder til beplantning på vores fælles arealer.

 

 

Kassererens beretning af årets resultat       

Årets regnskab er fremlagt.

Per Hansen 214 – Spørger til vejfonden, ifht Hortekvarteret har der pågået en del trafik fra rundkørelsen og mod hjortekvarteret efter det nye område er etableret. Per foreslår at man spørger den nye grundejerforening om de vil dele omkostninger ved slid på vej.

Johanne Lyngby: Spørger til hvorvidt der pågår arbejde for at sikre udkørsel fra hjortekvarteret mod Horsensvej  - dette er ikke tilfældet.

Karsten 227: Henviser til at vi bør afvente medstørre vejreperationer ifht afklaring af fjernvarme.

Årets resultat er godkendt.

 

Kontingent

Kontingentforslag er vedtaget enstemmigt.

 

Snerydning:

Frederik 248 – ønsker info på hvornår der er snerydning: Formand: Ved islag eller ved sne 3-5 cm. Meget tilfreds.

Karen Gunilshøj 275 fortsæt, tilfreds

Gunilsskov 21 tilfreds

Der er enighed omkring fortsættelse af snerydning

 

Facebook:

Der er opbakning til positiv dialog på facebook, primært kommunikation fra Bestyrelsen til grundejere.

Mediet skal ses som suplerende kommunikationekanal.

Tastaturkrigere frabedes.

 

Indkomne forslag.


Inge Døssing:
Der er ønske om at fælde træer ved skuret, ned mod skoven. Emnet tages op på den kommende markvandring.

 

Jens Age Sandberg:
Der er givet skriftligt indsigelse mod at bruge fælles areal som private formål.

Der henvises til tidligere dialog mellem Jens og bestyrtelsen. Der ytres støtte til forslag om fællesarbejdsdag, jævnfør formandens beretning.

Der henvises til at det er bestyrelsens ansvar at vedligeholde fællesareal.

Der forslås at bestyrelsen sikrer at der er kort over grundejerforeningens areal så vi sikrer på kommende generalforsamlinger at vi kan være specifikke ifht spørgsmål om beskæringer med mere. Bestyrelsen vil afsøge mulighed for at inkludere projekter og kort fremadrettet.

 

Ulla Jørgensen

Der foreslås at plante blomster langs vejen ved Gunilsskov.

Der ønskes ikke "vild med vilje", men der henvises til at man i bestyrelsen vil arbejde med at finde pladser til blomsterbeplantning på fællesareal.  

 

Valg til bestyrelsen

Ina Qvist er valgt som ny bestyrelsesmedlem ( I Mads Sted)

Per Jul Jensen er valgt som ny bestyrelsesmedlem ( i Franks sted)

Michael Jensen modtager genvalg som revisor
Verner Nielsen er valgt som revisorsuppleant


 

Evt – der bliver fremlagt et ønske om at gå sammen om at få flise og tagrens – dette vil enkelte grundejere selv arrangere.

 





Nyeste kommentarer